Your Cart
Loading

Hvem er jeg ...

Jeg hedder Metteluna og er født i 1967. Jeg er nordjyde, bosiddende i Rødovre og mor til to piger, en på jorden og en i himlen.


Jeg driver to cafeer sammen med min ex-mand, og så brænder jeg for at gøre en forskel - hvad enten det er via kaffen, som jeg serverer for en kunde, eller via en af mine sessioner.


Jeg har arbejdet personligt med healing, clairvoyance og tarot de sidste 20 år, men de sidste fire år har været skelsættende, da jeg er for alvor er begyndt at bruge mine evner

til at hjælpe andre.

I samme periode er Human Design kommet ind i mit liv, som et meget betydningsfuldt bidrag, og senest har endnu en mester meldt sig i mit felt - seeren og mystikeren Tavisha Mandira Mouritsen.

Tavisha har været en stor hjælp for mig til at åbne op for endnu flere niveauer af bevidsthed, samtidig med at gøre det jordnært og praktisk anvendeligt i min hverdag.


Jeg bevæger mig dagligt i to virkeligheder, den fysiske og den energetiske, som begge er lige virkelige for mig.


Det kræver balance og fokus at navigere mellem disse, for uden den ene, fungerer den anden ikke. En balance, som jeg altid har været bevidst om, men som er blevet mit anker efter, at jeg i oktober 2022 fik en kraftig spontan spirituel åbning, hvilket bl.a. bevirkede en stærk kundalinirejsning.


En åbning, som jeg i dag er dybt taknemmelig for, og som dagligt hjælper mig med at finde helt ind til mig selv, for kun derved bibeholdes balancen.


Meget af det som før var ren teori for mig, som for eksempel hjerteåbning, ubetinget kærlighed, sacred partnerships, twinflames, divine femine, divine masculine, hieros gamos, ascencion, 3D og 5D er pludselig blevet helt almindelige fysisk håndgribelige begreber i min dagligdag.


Så jeg har den ene fod godt plantet i den jyske muld og den anden i den ubetingede kærlighed fra den energetiske verden.


Min teoretiske baggrund

Jeg har altid været et meget søgende menneske. Jeg elsker at få ny viden og min nysgerrighed og videbegærlighed har bragt mig vidt omkring.


Nedenstående er de uddannelser og kurser, som jeg betragter som mit fundament som behandler.


Jeg er uddannet clairvoyant rådgiver hos Maja Fridan, clairvoyant rådgiver hos Martin Bror Loewenius, Spirituel mentor hos Christine Eilvig, Reikihealer hos Rikke Rasmussen, Numerolog hos Annett Kofoed og NLP practioner fra Dansk NLP Institut.


Derudover har jeg læst fag på psykologi på KUA, har RAB kurser i anatomi og sygdomslære, samt en del kurser i zoneterapi.


Jeg er uddannet i Human Design hos Majli Noel, Jeannet Nordlie, Maj Larsen og Luna Bindner.


En ting, som har været med på hele rejsen, er mine tarotkort.

Jeg arbejder både intuitivt og traditionelt med tarot. Jeg er certificeret intuitiv kortlæser hos Zofiia Rose og jeg har taget kurser i tarot hos Biddy Tarot og Selma Ambirk.


Sidst men ikke mindst har jeg lært det mest vidunderlige og transformerende håndværk af Tavisha Mandira Mouritsen, mystiker og seer - nemlig at cleare hjem og virksomheder for ophobet og stagneret energi - såvel atmosfærisk energi som afdøde sjæle,

Derved skabes basis for mere flow, lettere energi og transformation for de mennesker, som lever i hjemmet eller arbejder i virksomheden.

Jeg er dybt taknemmelig for den visdom, som det håndværk har åbnet op for mig.